Adnkronos (Adnkronos) – I USA, i staten Utah, har Nolla Health annonceret starten på et forsøg godkendt af statsmyndighederne, der gør det muligt for et kunstig intelligens-system at
Ordinér aknebehandlinger. Gennem Nolla Derm-appen kan voksne patienter udfylde et spørgeskema, uploade ansigtsbilleder og, hvis de er berettigede, modtage en recept uden et traditionelt lægebesøg.
I første omgang vil hver recept blive godkendt af to læger; i efterfølgende faser, hvis sikkerhedskravene er opfyldt, kan lægens gennemgang finde sted efter recepten er udstedt eller på en stikprøve af patienter. Dette betyder derfor ikke, at AI vil være i stand til at ordinere enhver form for medicin, men snarere at der vil blive implementeret et indledende system, der er bemyndiget til at vælge mellem foruddefinerede behandlinger.
Reglerne er naturligvis ikke de samme overalt. I USA godkendte Utah dette forsøg gennem en specifik og begrænset reguleringsproces. I Europa skulle lignende systemer overholde reglerne for medicinsk udstyr, AI-loven, beskyttelse af personoplysninger og nationale bestemmelser om receptpligtig medicin, såsom italiensk lov 132 af 2025, der udtrykkeligt fastslår i artikel 7, at kunstig intelligens kan understøtte terapeutiske beslutninger, men at den endelige beslutning skal forblive hos lægen.
Dette er analysen fra Siiam (Italiensk Selskab for Kunstig Intelligens i Medicin) for Adnkronos Salute.
"Det, der får USA til at eksperimentere med sådanne innovative løsninger, selv under påtagelse af de risici, de indebærer, er delvist de udfordringer med at få adgang til pleje, der kendetegner det amerikanske sundhedssystem. I USA er lægedækningen ofte afhængig af privat forsikring eller offentlige programmer som Medicare og Medicaid, og selv dem med forsikring kan pådrage sig høje omkostninger, mens det i mange landdistrikter (som f.eks. Utah) kræver lange rejser og ugers ventetid at finde en specialist. I denne sammenhæng kan en løsning som Nolla Health give flere mennesker adgang til relativt simple behandlinger rettidigt," påpeger Siiam. "I Italien er udgangspunktet anderledes. Den nationale sundhedstjeneste er baseret på universel adgang til pleje, selvom vi i stigende grad står over for ventelister, personalemangel og regionale uligheder. Derfor kan kunstig intelligens også forbedre tilgængeligheden her, men med vigtige overvejelser om, hvordan man integrerer den i eksisterende plejeforløb."
En recept er faktisk ikke en isoleret handling. Den er en del af et plejeforløb, der omfatter patientvurdering, behandlingsvalg og resultatovervågning. Og hvis en algoritme skulle ordinere, hvem ville så følge patienten over tid? Hvem ville gribe ind i tilfælde af bivirkninger? Hvem ville være ansvarlig for eventuelle fejl? Og frem for alt, er vi klar til at betro en terapeutisk beslutning til et system, der ikke kender patienten lige så godt som deres læge? Disse er spørgsmål - spekulerer AI-eksperterne - der kræver svar, før disse anvendelser udvides, da det ikke er nok at demonstrere, at algoritmen ordinerer som en læge; vi skal også verificere, at den genkender kontraindikationer og komplekse situationer, at dens beslutninger er klinisk sikre, og at dens ydeevne forbliver pålidelig over tid. Ellers ville risikoen være at fremskynde adgangen til et lægemiddel uden rent faktisk at forbedre kvaliteten af plejen. Derfor ville det være forkert at afvise disse innovationer blankt, men det ville være lige så forkert at betragte den tekniske evne til at ordinere som tilstrækkeligt bevis for deres anvendelighed. Spørgsmålet er i sidste ende ikke blot, om kunstig intelligens kan ordinere medicin, men – konkluderer de – – hvornår det er passende at tillade det, med hvilke kontroller, og under hvis ansvar. Fordi fremskridt inden for medicin ikke måles i antallet af automatiserede beslutninger, men i de konkrete fordele for patienterne.
—
krønike
webinfo@adnkronos.com (webinfo)