> > Matteo Materazzi-sagen: Italiensk-amerikansk taskforce studerer allerede ALS forbundet med gener...

Matteo Materazzi-tilfældet: Italiensk-amerikansk taskforce studerer allerede ALS forbundet med Tardbp-genet.

Matteo Materazzi-tilfældet: Italiensk-amerikansk taskforce studerer allerede ALS forbundet med Tardbp-genet.

(Adnkronos) - Historien om Matteo Materazzi og hans kone Maura har bragt millioner af menneskers opmærksomhed på en af ​​de mest avancerede forskningsfronter inden for amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og rejst et spørgsmål, der vedrører hele samfundet: "Kan denne mulighed også eksistere for mig?"...

(Adnkronos) – Historien om Matteo Materazzi og hans kone Maura har bragt millioner af menneskers opmærksomhed på en af ​​de mest avancerede forskningsfronter inden for amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og rejst et spørgsmål, der vedrører hele samfundet: "Kan denne mulighed også eksistere for mig?" Foreningen af ​​mennesker med ALS (AISLA), den italienske fond dedikeret til ALS-forskning (ARISLA) og italienske neurologer fra Motor Neuron Disease Study Group i det italienske neurologiske selskab (SIN) besvarer i fællesskab dette spørgsmål under en livestream af 'The Promise' den 18. november fra kl. 19 til 21. 

Det videnskabelige svar er komplekst – står der i en fælles erklæring – men det tager udgangspunkt i en simpel og afgørende kendsgerning: at forskningen allerede også er italiensk.

I et år har en fælles italiensk-amerikansk videnskabelig taskforce studeret sjældne former for ALS forbundet med varianter af Tardbp-genet. Den eksperimentelle tilgang, der beskrives her, stammer fra arbejde udviklet i USA: hvad der kan udvide denne viden ud over det individuelle tilfælde, opbygges i fællesskab. Italien indsætter neurologer, genetikere, laboratorier, kliniske centre, data og mennesker: alt hvad der er nødvendigt for at sikre, at denne grænse bliver fælles viden og en mulighed, der er værd at udforske for dem, der lever med sygdommen i vores land.

Kernen er en idé, der er enkel at forstå og kompleks at implementere: at starte med en persons genetiske og molekylære profil for at opbygge en potentiel terapeutisk respons. 

I den beskrevne behandlingsforløb er behandlingen et antisense-oligonukleotid (ASO): en kort syntetisk sekvens designet til at gribe ind i en specifik genetisk besked, såsom Tardbp-genet, der indeholder instruktionerne til produktion af Tdp-43-proteinet.

Dette er den grænse, som forskningen kalder 'n-af-1'. Bogstavet n angiver antallet af involverede personer, og i dette tilfælde er tallet én: én person, deres genetiske og molekylære profil og en potentiel eksperimentel behandling bygget op omkring et specifikt mål. Sådan forsøger videnskaben at nå frem til tilstande, der er så sjældne, at traditionelle kliniske forsøg er umulige. Det starter med én person, men det, der læres, slutter ikke der. Det bliver til viden, metode og evnen til at genkende andre mennesker, der kan udvise kompatible molekylære karakteristika. Den samme ASO, præciserer udsagnet, kunne faktisk være egnet til andre, men det er ikke nok at dele diagnosen, det involverede gen eller endda den samme genetiske variant. Det er nødvendigt at studere DNA'et i dybden, identificere det præcise molekylære mål og verificere dets kompatibilitet med kliniske forhold og sikkerhedskrav. 

I det rapporterede tilfælde identificerede long-read-sekventeringsteknikken kompatibilitet med en af ​​de tilgængelige eksperimentelle ASO'er. Den mulige opbremsning, der rapporteres i dette individuelle tilfælde, er en vigtig observation, men den udgør ikke bevis for effekt. Yderligere data og omhyggelig klinisk evaluering vil være nødvendig for at forstå, om behandlingen kan påvirke sygdomsprogressionen. Nyheden er derfor ikke blot, at denne mulighed er blevet åbnet op i USA. Nyheden er, at de samme amerikanske forskere allerede arbejder sammen med et italiensk netværk af neurologer, genetikere og laboratorier for at skabe de videnskabelige og organisatoriske betingelser, der er nødvendige for nye eksperimentelle terapeutiske muligheder. 

AISLA og ARISLA Foundation, ifølge erklæringen, samarbejder med Neil Shneider fra Columbia University og Silence ALS Initiative. Programmet er klinisk koordineret af Mario Sabatelli og Christian Lunetta. Piera Pasinelli fra Thomas Jefferson University og Sabrina Paganoni fra Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School har samarbejdet om at opbygge samarbejdet og den videnskabelige forbindelse mellem Italien og USA. Netværket samler Maugeri IRCCS Clinical Scientific Institutes, Nemo Roma-Fondazione Policlinico Gemelli IRCCS Clinical Center, Auxologico Italiano IRCCS Institute, Cresla fra AOU Città della Salute e della Scienza i Torino, Nemo Trento Clinical Center, Federico II University of Naples, Lecce Local Health Authority, Cagliari University Hospital og CNR-Nanotec i Lecce. 

I februar 2026 lancerede Motor Neuron Diseases Study Group under det italienske neurologiske selskab (SIN), koordineret af Cristina Moglia, en national undersøgelse af personer med ALS forbundet med Tardbp-varianter og upåvirkede bærere. 26 italienske centre svarede. Ekstremt sjældne tilfælde, der tidligere var fordelt på flere lokationer, begyndte at blive en del af det nationale kliniske og videnskabelige samfund. Arisla Foundation afsatte €700 til projektet for at støtte Italian Tardbp Trial Readiness, det multicenter observationsstudie designet til at identificere og karakterisere individer, udforske deres genetiske og molekylære profiler og forberede netværket til fremtidige terapeutiske muligheder. Parallelt har Arisla indledt og fortsætter drøftelser med Sundhedsministeriet og det italienske lægemiddelagentur (AIFA) for at definere de nødvendige veje til udvikling og mulig adgang til individualiserede terapier: produktionskvalitet, godkendelser, administration, overvågning og gennemsigtige evalueringskriterier. Det er en kompleks proces, hvor hver kandidat kræver en specifik investering. Produktion af ASO'erne og deres eksperimentelle evaluering vil kræve betydelige og dedikerede ressourcer.  

"At være klar betyder dette: netværket eksisterer, den nationale undersøgelse er begyndt, samarbejdet med USA er aktivt, og den regulatoriske proces er allerede i centrum for diskussioner med institutionerne. Hvis en videnskabeligt forsvarlig mulighed opstår, skal vi være i stand til at genkende den, evaluere den og støtte den. Ingen bør stå alene med en genetisk rapport eller i jagten på et svar," erklærer AISLA, Fondazione Arisla og GDS Montoneuroni Sin. 

For en person med ALS begynder rejsen med en neurolog og deres kliniske center. Genetisk rådgivning og, når det er relevant, genetisk testning giver en bedre forståelse af ens profil og tilgængeligheden af ​​relevante studier eller forskningsprogrammer. Den 18. november i Rom, under "La Promessa", vil hele den italiensk-amerikanske taskforce offentligt præsentere programmet. Live fra Adnkronos' Palazzo dell'Informazione vil det være muligt at lytte til stemmerne fra de involverede italienske og amerikanske neurologer, genetikere og forskere. Personer med ALS og deres familier vil kunne stille spørgsmål direkte. Den 19. og 20. november i Milano, under den 10. Arisla Scientific Conference, vil diskussionen fortsætte med præsentationen af ​​protokollen "Italian Tardbp Trial Readiness", centrenes rolle, de videnskabelige kriterier og metoderne til deltagelse i forskning, når de nødvendige genetiske og kliniske betingelser er opfyldt. En n-ud-af-1-rejse begynder med én person. Forskningens opgave er at sikre, at det, vi lærer af den ene mulighed, bliver til viden for alle, og at hver ny mulighed finder et fællesskab, der er klar til at anerkende den. Italien har allerede opbygget dette fællesskab. Den 18. november vil landet begynde at fortælle sin historie offentligt. 

—

krønike

webinfo@adnkronos.com (webinfo)

Fortsæt på appen Nyheder fra din by i realtid.
Åbn i appen