Adnkronos (Adnkronos) – Virksomheders velfærd er en vækstdriver for landet og et centralt redskab til at støtte husholdningernes købekraft, men udløbet af de nuværende fritagelsesgrænser for frynsegoder i december 2027 sætter systemet i fare. At gøre foranstaltningen strukturel er bæredygtig for de offentlige finanser og genererer langsigtede fordele.
Dette var tesen i centrum for arrangementet arrangeret af Satispay i Rom i Casina Valadier, hvor resultaterne af to uafhængige undersøgelser bestilt af virksomheden blev præsenteret: "Perspektiver på virksomheders velfærd", redigeret af Carlo Cottarelli og Giampaolo Galli, henholdsvis direktør og videnskabelig direktør for det italienske observatorium for offentlige regnskaber ved det katolske universitet i Milano, og hvidbogen "Virksomhedernes velfærds og frynsegoders rolle på det italienske arbejdsmarked i 2026", produceret af HR Innovation Observatory ved School of Management ved det polytekniske universitet i Milano.
Satispay er nu en førende leverandør af virksomhedsvelfærd i Italien: Tre år efter lanceringen har platformen 45.000 virksomhedskunder og over 430.000 medarbejdere. Det er ud fra denne position og dette ansvar, at Satispay har valgt at investere i uafhængig forskning og bringe data i forgrunden af den offentlige debat mellem politikere, virksomheder og den akademiske verden.
Alberto Dalmasso, administrerende direktør og medstifter af Satispay, sagde, at "virksomheders velfærd har spillet en strukturel rolle i italienske virksomheders og arbejdstageres liv."
For Satispay er det ikke blot en forretningsmulighed at støtte deres udvikling, men også et ansvar: På tre år er antallet af medarbejdere, der bruger vores velfærdsprogram, vokset til over 430.000, fordi virksomhederne har forstået, at velfærd ikke er en supplerende ydelse, men et grundlæggende redskab for folks velbefindende. Usikkerheden omkring skattefritagelsesgrænserne begrænser dog stadig deres potentiale. Tallene er klare: at gøre denne foranstaltning strukturel er et bæredygtigt valg for staten, fordelagtigt for virksomheder og frem for alt en stor støtte for arbejdstagerne, især i en kontekst, hvor inflationen bremser lønvæksten og presser købekraften.
På den makroøkonomiske front viser Cottarelli og Gallis forskning, at virksomhedernes velfærd har en effekt på BNP, der er op til fire gange større end en tilsvarende nedsættelse af den personlige indkomstskatte, takket være foranstaltningens multiplikatoreffekt og dens direkte indvirkning på efterspørgslen. Hvor en skattenedsættelse på 1% typisk kun genererer en stigning i BNP på 0,11%, hvilket primært resulterer i private opsparinger, kræver frynsegoder, at beløbet faktisk udbetales hurtigt, med en direkte effekt på BNP og dermed på skatteindtægterne for offentlige forvaltninger. Hvis man antager yderligere 1 milliard euro i virksomhedernes velfærdsudgifter, vil BNP, ved hjælp af udgiftsmultiplikatorerne afledt af Italiens økonometriske model, vokse med 800 millioner euro i det første år og 1,25 milliarder euro i det tredje, med en skatteindtægtsinddrivelse på ca. 280 millioner euro i det første år og 480 millioner euro i det tredje. De faktiske nettoomkostninger ved stabiliseringsprogrammet vil i første omgang være ca. 648 millioner euro om året, hvilket stemmer overens med det beløb, der allerede er afsat til treårsperioden 2025-2027. "Vores analyse viser, at skattefordelenes midlertidige karakter er blandt de faktorer, der hæmmer virksomheders strukturelle investeringer i virksomhedsvelfærd. At gøre den nuværende ordning permanent kan fremme en mere udbredt udrulning af foranstaltningen," udtalte Cottarelli og Galli, "hvor omkostningerne for statskassen forbliver begrænsede og i overensstemmelse med estimaterne i de første år. Sammenlignet med andre støtteforanstaltninger tilbyder velfærdsstabilisering også en klar makroøkonomisk fordel: Ved direkte at stimulere husholdningernes forbrug understøtter den den indenlandske efterspørgsel og genererer en positiv effekt på BNP, der er op til fire gange større end generelle skattelettelser."
På forretnings- og medarbejderfronten viser undersøgelsen fra Milan Polytechnic et velfærdssystem for virksomheder, der allerede er bredt implementeret. Forskningen fremhæver, at 77 % af virksomheder med mere end 10 ansatte allerede tilbyder mindst én form for ydelse, men er strukturelt udsat for regulatorisk usikkerhed. 22 procent af arbejdsgiverne nævner denne usikkerhed som den største hindring for at indføre eller udvide frynsegoder. Konsekvenserne af en manglende forlængelse af programmet ville være umiddelbare: 20 % af de interviewede virksomheder udtalte åbent, at de ville skære deres velfærdsbudget op til den nye fritagelsesgrænse, kun 16 % ville opretholde det nuværende beløb og acceptere overgangen til medarbejdernes skattepligtige indkomst og sociale sikringsbidrag, mens 40 % er usikre på, hvordan de ville reagere. Arbejdstagerne ville bære hovedparten af omkostningerne: 53 % bruger frynsegoder til at købe basale fornødenheder, og 93 % af de ressourcer, der er afsat til indkøbskuponer, bruges faktisk, sammenlignet med 64-67 % for mere restriktive fleksible fordelsprogrammer (kultur, fritid og uddannelse). Uden frynsegoder ville 48 % af indkøbene af personlig pleje og 26 % af dem til kultur, underholdning og møbler simpelthen ikke blive foretaget. "Fringegoder er i øjeblikket det velfærdsværktøj med den højeste brugsrate og har en direkte indvirkning på arbejdstagernes reelle købekraft. Vores data," forklarede Martina Mauri, direktør for HR Innovation Observatory ved Polytechnic University of Milan, "viser tydeligt, at regulatorisk usikkerhed ikke er et teoretisk problem: det omsættes til konkrete beslutninger fra virksomheder, som afstår fra at investere i velfærd, når de ikke kan planlægge for flerårige horisonter. Stabilisering af tærskler betyder at frigøre et stadig stort set uudnyttet potentiale."
Undersøgelsens resultater har udløst en direkte dialog mellem erhvervslivet og institutionerne. Det politiske og institutionelle panel bestod af repræsentanter fra Parlamentet samt erhvervsrepræsentanter, såsom Walter Rizzetto, formand for Deputeretkammerets Offentlig-Private Beskæftigelseskommission: "Ekstra ydelser er en vigtig kilde til indkomststøtte for arbejdstagere og deres familier og gør det samtidig muligt for virksomheder at øge deres konkurrenceevne. De er et værktøj, der kan skabe positive effekter for hele det økonomiske system og fremme forbrug og vækst. Derfor har regeringen garanteret finansiering af foranstaltningen i en længere periode, hvilket også giver større sikkerhed for næste år. Målet skal være gradvist at konsolidere dette værktøj i den viden, at et stabilt og forudsigeligt incitamentssystem repræsenterer merværdi for beskæftigelse og virksomheders produktivitet." Rizzettos synspunkter blev gentaget af Paola Mancini, medlem af Udvalget for Sociale Anliggender, Sundhedsvæsen, Offentlig og Privat Beskæftigelse samt Social Sikkerhed: "Jeg har arbejdet med menneskelige ressourcer i lang tid, og jeg ved, at velfærdspolitikker kun er bygget på langvarige regler. Virksomheders velfærd er konkret subsidiaritet: en virksomhed, der drager omsorg for sine medarbejdere og deres familier, og en stat, der støtter den uden at erstatte den. Med denne regering er tærsklerne for frynsegoder steget til 1.000 euro og 2.000 euro for dem med børn, indtil 2027. Nu skal de gøres stabile og enklere, selv for små virksomheder, altid ud over lønnen."
Elena Murelli, medlem af Kommissionen for Sociale Anliggender, Sundhedsvæsen, Offentlig og Privat Beskæftigelse samt Social Sikring, udtalte, at "virksomhedernes velfærd ikke bør betragtes som en omkostning, men snarere som et værktøj, der kan bidrage til at støtte arbejdstagernes indkomster og familier, samtidig med at virksomhedernes konkurrenceevne forbedres. De data, der præsenteres i dag, er særligt betydningsfulde: 53 % af arbejdstagerne bruger frynsegoder til basale fornødenheder, og lovgivningsmæssig usikkerhed hæmmer allerede virksomhedernes investeringer. Derfor mener jeg, det er vigtigt at overveje at stabilisere de nuværende fritagelsesgrænser, bevæge sig ud over logikken med forlængelser og tilbyde virksomheder og arbejdstagere en klar og forudsigelig ramme. Den præsenterede forskning fremhæver også, hvordan virksomhedernes velfærd også kan have positive virkninger på den indenlandske efterspørgsel og økonomien. Som lovgivere skal vi derfor arbejde på at styrke de værktøjer, der konkret øger købekraften, fremmer arbejdstagernes trivsel og gør det muligt for virksomheder at planlægge velfærdspolitikker på mellemlang til lang sigt. At gøre dette system mere stabilt betyder at investere i job, familier og landets vækst."
—
arbejder
webinfo@adnkronos.com (webinfo)