Adnkronos (Adnkronos) – I morgen, søndag den 13. september, går Sverige til valg, en af de vigtigste datoer på EU's valgkalender indtil årets udgang. Landet, der blev medlem af NATO i 2024 og dermed opgav sin historiske neutralitet, tegner sig for over 3 % af Unionens BNP, har et BNP pr. indbygger, der ligger langt over EU-gennemsnittet, og er med sine 10,7 millioner indbyggere (lidt større end Lombardiet) den tungeste vægt blandt de nordiske lande, en gruppe af stater med betydelig indflydelse på EU's politikker.
I øjeblikket sidder Ulf Kristersson fra Moderaterna (Moderatene) i regering i Stockholm. Han leder en centrum-højre-koalition sammen med Kristdemokraterna og Liberalerne med ekstern støtte fra Sverigedemokraterna, et radikalt højreorienteret parti.
Kristerssons rival til topplaceringen er socialdemokraten Magdalena Andersson, en mangeårig finansminister. Selvom hun er medlem af PES, ligesom andre nordiske socialdemokrater, er Andersson langt fra blid over for sydeuropæiske lande: Under forhandlingerne om Next Generation EU fortalte hun Financial Times, at Den Europæiske Union ikke kan "grundlægges på den antagelse, at nogle lande ikke altid behøver at følge reglerne og altid får undtagelser".
En besked, der først og fremmest var rettet mod Italien og Spanien.
Andersson, i spidsen for en koalition, der udover Socialdemokraterne også samler Centerpartiet, De Grønne og Venstre, er ikke desto mindre det store håb for de europæiske socialister, der nu kun kan regne med tre ledere i Det Europæiske Råd: Spaniens Pedro Sanchez, Danmarks Mette Frederiksen og Maltas Robert Abela.
Folkepartiet har 12, fire gange så mange. En sejr i Sverige ville hjælpe det parti, der repræsenterer den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet, efter at EPP har genvundet terræn i Bruxelles.
Centrum-højre er imidlertid en meget ihærdig modstander. Den seneste Novus/TV4-måling, som rapporteret af Atlantisk Råd i en dedikeret rapport, giver de fire oppositionspartier (Socialdemokraterne, Centerpartiet, De Grønne og Vänsterpartiet) en samlet andel på 50,3% af stemmerne. De tre regeringspartier (Moderaterne, Kristdemokraterne og Liberalerne) ligger sammen med Sverigedemokraterne på 47,7%. Forskellen er blevet betydeligt mindre sammenlignet med to uger tidligere, hvilket indikerer et tættere løb og et mere usikkert resultat.
Kristersson har åbnet døren for, at Sverigedemokraterna kan gå med i regeringen, hvis de vinder: Indtil videre har det radikale højrefløjsparti begrænset sig til ekstern støtte. Ligesom i andre nordiske og østeuropæiske lande er Ruslands rolle, uanset om den er bekræftet eller påstået, under lup: Andersson brugte dette argument under valgkampen. I et interview med Politico.eu sagde han, at Kristersson "skal afklare sikkerhedskrisen. Det er ekstremt alvorlige beskyldninger... Rusland repræsenterer den største trussel mod Sverige."
Ifølge den ikke-statslige organisation Expo skal en embedsmand fra Sverigedemokraterna angiveligt have promoveret pro-Kreml-fortællinger i et årti, dyrket bånd til en russiskstøttet gruppe, der er aktiv i Sverige, og introduceret russere i den svenske parlamentsdag. Embedsmanden, Polina Malaberg, arbejder stadig for Sverigedemokraterna.
Ruslands forsøg på at påvirke valgresultaterne i nabolandene er forudsigelige: Den polske forsvarsminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz opfordrede i går sikkerhedstjenesterne i de central- og østeuropæiske lande til at være i højeste beredskab, især i Letland, som den 3. oktober skal stemme om at forny Saeima, det baltiske lands etkammerparlament.
Det svenske agentur for psykologisk forsvar, bemærker Atlantrådet, anser også Rusland for at være den primære udenlandske informationstrussel i forbindelse med valget, primært på grund af Sveriges stærke støtte til Ukraine. Agenturet mener dog, at Sverige i øjeblikket ikke er et prioriteret mål for russiske påvirkningsoperationer. I modsætning til Alternative für Deutschland i Tyskland og Fidesz i Ungarn fører ingen svenske partier kampagne for at reducere støtten til Ukraine. Selv Demokraterne, der sidder i den pro-ukrainske ECR-gruppe i Bruxelles, har støttet overførslen af seksten krigsfly til Kiev.
Denne tværpolitiske konsensus, bemærker Atlanterhavsrådet, begrænser Ruslands evne til at underminere svensk støtte til Ukraine gennem valgindblanding. Dette gør dog ikke landet immunt over for operationer orkestreret af dets magtfulde nabo: det pro-russiske netværk Matryosika, som nævnt i artiklen forfattet af Anna Wieslander, Louise Blomqvist og Carl Ågård, har for nylig iværksat desinformationsoperationer med påstande om valgsvindel og falske anklager mod premierministeren, herunder gennem falske videoer med logoer fra store svenske og europæiske medier.
Ifølge Atlantisk Råd er den største risiko dog et forsøg på at underminere tilliden til valgprocessen eller forværre eksisterende interne splittelser, snarere end en ændring af landets holdning til spørgsmål som NATO-medlemskab eller krigen i Ukraine. Uanset resultatet af afstemningen vil tingene sandsynligvis blive mere komplicerede for migranter i Sverige: tænketanken bemærker, at Socialdemokraterne også forventer en stramning af immigrationspolitikken for ikke at give centrum-højre frie tøjler i et spørgsmål, der, selvom det for nylig er faldet i prioritet blandt svenske borgere, fortsat er politisk ophedet.
Søndagens afstemning kan også varsle en ret lang periode for dannelsen af den nye regering. Det svenske system er i sagens natur befordrende for mindretalsregeringer på grund af den såkaldte negative parlamentarisme. I praksis, forklarer den estiske tænketank Rkk-Icds, bliver premierministeren valgt og tiltræder, medmindre et absolut flertal af medlemmerne af Riksdagen, det etkammerale parlament, stemmer imod ham.
I teorien kan man i Sverige blive statsminister med én ja-stemme og 174 undladende stemmer, forudsat at antallet af stemmer imod ikke når 175 (kammeret har 349 pladser). Dette system letter dannelsen af mindretalsregeringer og undgår risikoen for langvarig politisk lammelse.
Trods at de ligger bagud i meningsmålingerne, bemærker Atlantisk Råd, at de nuværende regeringspartier har en klar vej til at danne en ny regering. Efter aftalen, der førte til dannelsen af trepartiregeringen med ekstern støtte fra Sverigedemokraterna, åbnede Kristersson eksplicit døren for muligheden for at inkludere højreekstreme ministre i den næste regering.
På den anden side understreger tænketanken, at oppositionen ikke har et samlet regeringsprogram. Centerpartiet udelukker at danne en regering, der inkluderer Venstrepartiet. Venstrepartiet har på sin side erklæret, at det vil stemme imod enhver regering, hvor det ikke er repræsenteret. Ifølge eksperter har oppositionen en bedre chance for at opnå et parlamentarisk flertal, men Andersson "kan stadig have svært ved at omdanne denne fordel til en stabil regering." Det sidste ord ligger nu hos vælgerne.
—
international/udenlandsk
webinfo@adnkronos.com (webinfo)